Kulsviersang
Når månen han skinner og leddet er lukt
Og skovfogden slumrer bag hænget
Når ræven fra hulen i listende flugt
Mindst tænker på krogen sig krænget
/: En tobenet ræv
I vildeste stræv
Med bøssen mod skoven sig haster :/
I skoven er stille og alting er tyst
Kun hjorten på skovstien spanker
I måneskinstien sig tegner så lyst
Og kulsvierhjertet højt banker
/: Hvert dyr står for fald
Når der lyder et knald
Fra krybskyttens sigtende skyder :/
På nakken han slænger det nedskudte vildt
Og smyger sig let gennem natten
3 Dalers fortjeneste – ak ja, hvor snildt
For at ramme bardus midt i pletten
/: Over marken han går
Og hjemmet han når
Hvor dyret bli’r gemt godt på loen :/ |
Og dagen derefter han knirker så glad
Mod Stadens forjættende rige
I kroen han drikker og spiser sin mad
Og favner sin kulsvierpige
/: Om konen det ved
Får han aldrig besked
Men hun stejler så lønligt til manden :/
I bunden af læsset der ligger hans fangst
Og sissebodssvenden han søger
En kulsviertamp mærker aldrig til angst
Og spændingen modet forøger
/: Hej sissebodssvend !,
Når jeg kommer igen
Kan du finde to dyr foran vognen :/
Fra ”Kulsviersind” af Georg Nordkilde.
Opført i Mårum Forsamlingshus marts 1991
Musik: Henning Munnecke |